Intet menneske kan lide at blive forstyrret. Så simpelt er det vel. Alligevel er vi ved at glemme det uforstyrrede øjeblik; vi lever i det evige nu, hvor alt sker, hele tiden. Jeg gør det selv. Jeg vil gerne gøre det mindre.

Derfor er jeg her. Sammen med dig, og min nye plade, ‘Himmelmekanik’. Frugten af flere års arbejde, kræfter, penge, blod, sved, spyt, snot og tårer. Alt sammen for at skabe et pusterum, en lytteoplevelse, en mulighed for fordybelse.

Lad os derfor sammen, nu, skabe et uforstyrret øjeblik, som ingen for altid vil kunne tage fra os.

Når du scroller forbi denne tekst starter musikken. Hvis du bevæger din mus, din cursor eller klikker på noget, så stopper musikken. Sådan er reglerne. Læn dig derfor tilbage, lyt og nyd et langstrakt øjeblik uden forstyrrelser.

Fred og Kærlighed
Marc Facchini